Rytterlys

Hvis du kender til begrebet rytterlys, ved du måske allerede, at rytterlys er et markant arkitektonisk virkemiddel o gen flot made at få en masse dagslys ind I dit hjem. Man ser ofte at rytterlys installeres i nybyggeri, på nye huse, men også på tilbygninger og forskellige tagtyper.

Hvad er det særlige ved rytterlys?

Man kan beskrive rytterlys som et saddelformet ovenlysparti, der ofte placeres i tagryggen – det man også kalder kippen, som er der hvor de to tagflader møder hinanden. Man kan vælge at få placeret sit rytterlys i en del af taget eller i hele tagets fulde længde.

Rytterlys kan installeres både i gitterspærtage, der har lav hældning, som er den mest brugte tagtype i ét plans huse. De kan også installeres i hanebåndstage og bjælkespærgstage med en høj rejsning, som typisk ses i halvandenplans huse.

Fordele ved rytterlys

Rytterlys er ikke bare praktisk i forhold til lysindfald og store mængder af dagslys i rummet. Det giver også et betydeligt varmetilskud i din bolig. Foruden de åbenlyse fordele, giver det også et arkitektonisk og oplevelsesmæssigt løft til hele huset. Særligt de mørke tagrum og lavloftede typehuse, hvor lyset fra facadevinduerne ikke altid trænger langt nok ind i de forskellige rum, kan have stor glæde af rytterlys.

Som udgangspunkt kan rytterlys installeres i nybyggeri, tilbygninger eller i forbindelse med større ombygninger og renoveringer af allerede eksisterende huse. Det er naturligvis en større opgave, hvis rytterlys skal etableres på et eksisterende hus, men der vil som oftest være både en økonomisk og praktisk fordel ved at gøre det, hvis man alliegevel står med et tag, der skal renoveres eller udskiftes.

 Læs mere på vores hjemmeside eller kontakt os på (+45) 47180100 eller på e-mail for spørgsmål.